Kolesteroltal: hvor skal dit LDL ligge, og skal du faste før prøven?

Hvad kolesteroltallene måler

Når lægen taler om dine kolesteroltal, er det typisk fire linjer: total-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid. Mange prøvesvar tilføjer non-HDL-kolesterol, som ganske enkelt er total-kolesterol minus HDL: en udregning fra samme rør, ikke en ekstra analyse.

Patienthåndbogen beskriver HDL som »det gode kolesterol«, der fragter kolesterol fra blodet til leveren, og LDL som det kolesterol, der i for store mængder øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Triglycerid er et andet fedtstof, som mere end de andre følger med det, du har spist og drukket.

Linjen, der er et mål og ikke et interval

Total-kolesterol, HDL og triglycerid står med grænser. LDL står i praksis over for et mål, og målet afhænger af din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Patienthåndbogen angiver, at man i behandlingen stiler efter et LDL under 3,0 mmol/L, under 1,8 hos personer med hjerte-kar-sygdom, og ved diabetes under 2,6 eller under 1,8, alt efter hvor stor risikoen er.

Derfor kan to personer have samme LDL, den ene markeret og den anden ikke, og begge prøvesvar være rigtige. Den, der har haft en blodprop i hjertet, og den, der ingen risikofaktorer har, bliver målt mod forskellige mål, som lægen sætter, ikke analyseapparatet.

Står der et interval ved dit LDL, så læs det som laboratoriets standard snarere end dit mål. Det tal, der gælder for dig, kommer fra konsultationen, ikke fra papiret.

Skal man faste før en kolesterolprøve?

Som regel ikke. Patienthåndbogen skriver direkte, at det ikke er nødvendigt at faste før en måling af total-kolesterol, og at ikke-fastende værdier nu anbefales til generel screening og kontrol. Siden 2016 har European Atherosclerosis Society og den europæiske sammenslutning for klinisk biokemi også anbefalet prøver uden faste som det normale.

Begrundelsen er, hvor lille forskellen er, og den kommer fra København. I Copenhagen General Population Study med 33.391 deltagere var de største ændringer efter et almindeligt måltid −0,2 mmol/L for total-kolesterol og LDL, −0,1 for HDL og +0,3 for triglycerid. Ikke-fastende værdier forudsagde hjerte-kar-sygdom lige så godt, og da det meste af døgnet tilbringes efter et måltid og ikke før morgenmaden, viser en prøve uden faste måske mere præcist, hvad dine kar møder til daglig.

Faste overvejes igen i én situation: når triglycerid uden faste er over 4 mmol/L. Så gentager man prøven efter 12 timers faste, og nogle laboratorier beder stadig om faste til LDL. Står det i vejledningen til din bestilling, er det den, der gælder for din prøve.

Sådan hænger linjerne sammen

Triglycerid er den linje, der påvirkes mest af det, du gjorde i går: et måltid hæver det, og det gør alkohol aftenen før også. Patienthåndbogen nævner alkohol og nyopdaget eller dårligt reguleret diabetes som de første forklaringer at tænke på ved høje triglycerider, og foreslår en ny måling efter nogle dages pause fra alkohol. Et enkelt forhøjet triglycerid på en prøve uden faste er sjældent det fund, det ser ud til at være.

HDL bevæger sig langsomt og påvirkes stort set ikke af et måltid. Det er også en linje, hvor rygning kan ses: i en undersøgelse, der delte deltagerne op efter hvor meget de røg, havde rygerne højere total-kolesterol, triglycerid og LDL og lavere HDL, og storrygerne det tydeligste mønster.

Non-HDL-kolesterol fanger alt det kolesterol, der sidder i de partikler, som kan aflejres i karvæggen. Patienthåndbogen bruger ikke et normalområde, men en signalværdi: 3,9 mmol/L eller derover er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.

Hvorfor markeringerne er forskellige fra prøvesvar til prøvesvar

Markeringen ved en kolesterollinje afhænger af den grænse, laboratoriet har valgt, ikke af én universel norm. Den europæiske konsensus foreslår for eksempel at markere prøver uden faste ved triglycerid på 2,0 mmol/L eller mere, total-kolesterol på 5,0 eller mere, LDL på 3,0 eller mere og HDL på 1,0 eller mindre. Patienthåndbogen angiver i stedet LDL-intervaller efter alder, fra 1,2–4,3 mmol/L for de 18–29-årige til 2,0–5,3 for dem over 50. Andre laboratorier bruger andre tal, og din læge læser dem i lyset af din risiko, ikke kun markeringen.

Grænserne beskriver et ønskeligt niveau i en befolkning, ikke en diagnose. Samme konsensus påpeger, at et LDL over 4,9 mmol/L kan være tegn på en arvelig form for forhøjet kolesterol, og det er en af grundene til, at din families historie hører med i samtalen.

Hvornår skal man være bekymret over sine kolesteroltal?

Nogle tal betyder noget i sig selv, uanset hvordan resten af din risiko ser ud. Det er dem, der er værd at tage op direkte med din læge i stedet for at vente på næste rutinekontrol.

Arvelig forhøjet kolesterol, familiær hyperkolesterolæmi, er hyppigere, end mange tror. I Copenhagen General Population Study med 69.016 deltagere havde 1 ud af 137 den, og kun 48 % af dem tog kolesterolsænkende medicin.

Hvad kolesteroltallene ikke fortæller dig

De måler ikke, hvordan dine blodkar har det. De måler stoffer, der over mange år bidrager til det. En enkelt prøve er ét punkt på en kurve, der først bliver informativ, når du har flere.

Og de siger intet om resten af din risiko for hjerte-kar-sygdom: blodtryk, rygning, diabetes, familiens historie og alder vejer alle noget, som ingen kolesterollinje kan vise, og det er netop derfor, LDL-målet er personligt. Et lavt kolesteroltal, under 3 mmol/L, betyder som regel ikke noget ifølge Patienthåndbogen.